Sider

torsdag den 14. juli 2016

Tøsestrik

Da jeg i sin tid fik at vide at min søster var gravid, gik jeg helt crazy med både strikke- og syprojekter. Det er efterhånden mundet ud i en hel del lyserød strik og dette er ingen undtagelse :-D

Jeg har denne gang strikket et par popcornshort med en sød rundstrikket snor i til den lille blemås. Det blev nogle rimelig vilde farver sammen (måske liiige i overkanten), men det var lige det restegarn jeg havde tilbage. Med en hvis body skal de nok blive søde :-)
Selve opskriften er fra familie-journalen (som i øvrigt har ret mange fine baby-opskrifter), som så er opdateret ved at at strikke popcorn på i stedet for striber. Hjælp til at strikke popcorn fik jeg på youtube.

Model: Babyshort fra familiejournalen
Garn: Drops babymerino, farve: lyng
Forbrug: Der gik ca. ét nøgle babymerino til shorts og en rest til snoren.
Pind: 2 1/2 og 3
Størrelse: str. 3-6 måneder
Modifikationer: I stedet for striber strikkede jeg popcorn jævnt fordelt ud over shortsene.


tirsdag den 12. juli 2016

Drengestrik































Så har pindene igen været i gang med noget baby-strik. Denne gang til en studievenindes lille dreng Asger :-)
Det blev efter morens ønske til en sød stribet sommercardigan i 3 forskellige nuancer af blå. Resultatet blev rigtig blødt, let og lækkert!


Model: 70-talls jakke fra bogen Drengestrik/Den store guttestrikkeboka
Garn: Drops babyalpaca silke i farverne: gråblå, isblå og marineblå til ribben.
Forbrug: ét nøgle af hver farve. I alt ca. 120 gram
Pind: 3 og 3 1/2
Størrelse: Jeg strikkede i den mindste størrelse (1 år)
Modifikationer: I stedet for at strikke retstrik i hals og knappekant som opskriften foreskrev valgte jeg at strikke rib på i stedet.