Sider

fredag den 14. november 2014

Strikket evighedstæppe


For efterhånden meget længe siden købte jeg et kæmpe parti drops nepal i en lækker mørkerød farve. Planen var (og er), at de skulle omdannes til et stort blødt slumretæppe til de kølige aftener på sofaen.

Men nøj hvor tager det lang tid, at strikke sådan et tæppe. Og så endda på pinde 4,5. Havde jeg vidst det dengang, havde jeg nok valgt garn og pinde i en lidt tykkere version. Men egentlig er det jo også meget rart at have et evighedsprojekt liggende, som man kan tage frem engang imellem, indimellem andet strik, eller når man ikke lige har andet i gang, men ikke vil påbegynde noget stort nyt, så kan man bare lige nuppe et par pinde på tæppet i stedet.

Jeg strikker efter mønsteret til HvadBierTænkers babytæppe med trekanter, og så bare i en voksen størrelse. Jeg har slået op til en bredde på ca. 1,4 m og regner med, at det skal være ca. 1,8-2 m langt. Jeg har strikket ca. 1/2 m i længden indtil videre...... Men det bliver rigtig flot, og mønstret giver et enkelt og moderne udtryk til tæppet. På flere af billederne ser tæppet nærmest kirsebærrødt og meget lyst ud, men det snyder en del. I virkeligheden er tæppet meget mørkerødt/bordeux. Farven hedder dyb rød på Drops' hjemmeside.