Sider

onsdag den 14. maj 2014

TUSINDFRYDS YNDLINGSCARDIGAN


For ca. en måned siden blev jeg endelig færdig med min første strikkede cardigan!
Det med at få syet knapperne i har dog taget mig en rum tid og blev først ført ud i livet for en uges tid siden. Jeg havde længe ledt efter nogle smukke stofknapper og valget faldt i sidste ende på nogle smukke blå og koksgrå leo-knapper også fra Tusindfryd.

Cardiganen har været lang tid undervejs. Dels fordi jeg ikke tilnærmelsesvis har tid til at strikke hver dag, og at den i perioder har ligget stille i uger, dels fordi der var en hel masse fejl i opskriften som gav en del hovedbrud! Det viste sig imidlertid da jeg skrev til Wenche-Tusindfryd, at hun var kommet til at sende den forkerte (u-rettede) opskrift, så det var hun selvfølgelig meget ked af. Det samme galt her, da jeg efter jeg modtog den nye opskrift måtte sande at jeg skulle pille en HEL DEL op igen. Noget der ligner det meste af cardiganen :-(
Men hellere pille op og så blive tilfreds med det endelige resultat end at lave en halv-færdig løsning og ikke få sit strik brugt. Så jeg pillede flere nøgler op på livet løs og fik heldigvis relativt hurtigt strikket cardiganen op igen. Det skal siges, at Wenche har udøvet fantastisk service og hjælp hele vejen under strikke-processen, lige fra bestilling af pinde, til rodet med opskriften og til sidst knapper som jeg fik rabat på, som et plaster på såret for den forkerte opskrift! Jeg må sige, at jeg tror jeg aldrig har fået så god service som hos hende :-)

Men jeg kom i mål, og jeg synes selv resultatet blev super flot. En lækker tyk og blød trøje i en smuk meleret koksgrå farve, med et flot fit. Specielt er jeg vild med detaljen med dobbelt perlestrik over skuldrene!

Farven på specielt det 3. billede snyder lidt. Cardiganen er en meget mørk koksgrå, bedst illustreret på billede 1 og 4 :-)


Model: Tusindfryds yndlingscardigan (til voksne)
Ændringer: Strikkede den 1 knaphul længere end i opskriften (ellers var den blevet ALT for kort!), strikkede desuden den nederste ribkant på for/rygstykket kortere og "knappekanten" (hvad hedder den rigtigt??) nogle masker smallere, så den fik et lidt mere elegant udseende :-)
Garn: Strikkebogens lamauld i koksgrå
Forbrug: 9 nøgler á 50 g til en str. M (+ 1 knaphul)
Knapper: Blå leopard stofknapper fra Tusindfryd

Hvis jeg skal komme med én anke omkring det ellers bløde og tykke lamauld er det, at det desværre fælder HELT ekstremt!! Også efter cardiganen er blevet færdig og har været en tur i maskinen, smider den stadig uanede mængder fibre. Jeg ved ikke om det måske kun er den koksgrå der har det problem? Men hvis jeg skulle strikke den op igen, ville jeg klart vælge et andet lækkert tykt garn der fælder knapt så meget. Mit håb er, at den i takt med, at den kommer i brug vil bliver mere "filtet sammen" i de yderste hår, så den ikke smider så mange overskydende fibre over alt (det er IKKE en trøje der kan anbefales at lave mad i fx :-D)


3 kommentarer:

  1. Den er rigtig flot og har også længe været på min liste over projekter jeg engang skal lave.
    Håber den holder op med at fælde så meget.

    SvarSlet

  2. Hej Katrine

    Synes du stadig den fælder?

    Er i gang med strik fra lamauld, vildt lækkert.
    Og overvejer at strikke min første cardigan af tusindsfryds yndlings cardigan.

    Men fælder den meget til at du ikke har lyst til at have den på?


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej PinguinSnack

      Undskyld jeg ikke har fået svaret på din kommentar. Har været helt væk fra bloggen et stykke tid. Jeg håber at du allerede er i fuld gang med den lækre cardigan, for den ér lækker, og fælder ikke nær så meget nu efter den har været i vasket og i brug en del gange :-)
      Du kan roligt strikke den, hvis du ikke allerede er i gang!
      KH Katrine

      Slet