Sider

fredag den 13. marts 2015

Strikkede huer

I løbet af de sidste 14 dage inden det blev jul, fik jeg strikket helt ekstremt mange huer. Hos flere af de fantastiske strikkedamer jeg følger på instagram var den virkelig flotte flett-i-tett hue fra pickles.no blevet strikket op i alpaca og brushed alpaca silk fra drops. Jeg synes de så utrolig lækre ud, og samtidig havde jeg garn på lager, så jeg besluttede mig for, at kaste mig ud i mine første snoninger. Tænkte at det da ikke kunne gå helt galt når det bare var en hue.

Og hvor er jeg glad for, at jeg fandt den opskrift, for de er simpelthen så nemme (og relativt hurtige) i forhold til, hvor ualmindeligt lækkert resultatet bliver. Jeg nåede at strikke ikke mindre end 6(!!) huer på under 14 dage. Jeg skal love for, at strikkepindene også glødede til sidst. Men der blev både julegaver til læsegruppen og til mine søde kusiner, og det er jo meget overkommeligt prismæssigt med kun ét nøgle af hver kvalitet til en hue (inkl pompom på toppen).

December strikkehygge: Brunt i brunt med huestrik, småkager og dirty chai latte


Sød hund der forsøder mit strikketøj betydeligt!

Og som også kan forpeste det hele!! Morgenen jeg skulle aflevere huer som gave på den sidste dag inden ferien til min skønne læsegruppe havde katten og hunden samarbejdet om hhv. at smide huen ned fra spisebordet og splitte pompom'en fuldstændigt ad! Den blev heldigvis reddet i sidste øjeblik med noget ekstra garn fra lageret :-)



Det færdige resultat af 2 af huerne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar